FORUM2021: Code of Conduct
Hvis man er interesseret i visionen bag årets (og FORUMs første) Code of Conduct, så læs med her.
Vi håber, at alle kan være med – også førstegangsdeltagere!
Det er ikke altid let at være et nyt sted eller møde en masse nye mennesker fra forskellige kulturer på én gang. Prøv at introducere folk til hinanden, for at hjælpe alle med at føle sig velkomne og forbundet. At byde nyankomne velkommen i en samtale og bringe dem op i fart om de rejste emner, gør det også lettere for dem at bidrage til diskussionen. Vi opfordrer dig til at have en åben stol ved bordet, en plads i samtalen og være åben for at teame op med folk man ikke kender i aktiviteter.
Vi forventer, at man respekterer andres personlige grænser – og spørger ind, når man er usikker.
Vær opmærksom på de personlige grænser for de mennesker, du interagerer med, og lyt til, hvad de fortæller dig. Det lyder elementært, men husk at et ”ja” betyder ”ja” og et ”nej” eller ”måske en anden gang” betyder nej. Når du er i tvivl, er det en god idé at spørge om en afklaring. Hvis svaret er nej, så respekter afvisningen og lad være med at presse på (dette gælder for alt fra intime møder til enkle sociale anmodninger). Samtidig, skal det altid accepteres, hvis en person ønsker at forlade et sted eller en given situation.
Opfør dig på en inkluderende og gensidigt respektfuld måde.
Vi har tillid til, at alle, der deltager til FORUM2021 tager sig af hinanden og ikke bevidst forsøger at skade andre. Hvis du får at vide, at dine ord eller handlinger føles som chikane eller gør nogen usikker, kan du overveje at ændre din adfærd. Hvis nogen fortæller dig, at de hellere ikke vil have din opmærksomhed, betyder det netop det. Respekter det og gå et andet sted hen, tag det ikke personligt. Og husk, det er lige så svært at give som at modtage en besked.
Vi tror på, at vi alle vil hinandens bedste!
Når du fortæller nogen, at du gerne vil have dem til at ændre adfærd, så prøv at være specifik og klar. Vi ved, at det ikke altid er let, men klar kommunikation vil gøre det lettere for begge parter. Når du er uenig, så prøv virkelig at lytte til den anden part. Misforståelser og fejl er uundgåelige, men heldigvis kan vi rede dem ud, hvis vi lytter til hinanden – og husk at stille spørgsmål, hvis du er usikker. Det gælder om alt fra ordforklaringer, fede arrangementer du ikke har hørt om før og det store og små der optræder i snakkende i løbet af FORUM2021 – spørg endelig! De fleste mennesker vil være glade for at forklare!
Hvis du ikke kan tage snakken selv – eller har brug for anden hjælp – så grib fat i en tryghedsvært.
Arrangørerne er taknemmelige for alle, der hjælper med at gøre FORUM2021 til et sikkert arrangement ved at give og tage beskeder på en god måde. Hvis du føler dig usikker eller chikaneret og ude af stand til at håndtere en given situationen, opfordrer vi dig til at forlade situationen og søge hjælp fra arrangementets tryghedsværter – hold enten øje med værternes T-shirts, ring til vagttelefonen eller find dem i Tryghedsbunkeren. Grib endelig fat i dem – intet problem er for småligt og de vil gøre deres bedste for at gribe dig!
Dansk lovgivning gælder ved FORUM2021.
For alles sikkerhed, vil vi ikke acceptere manglende overholdelse af dansk lovgivning, herunder hensynsløs adfærd, eller tilsidesættelse af FORUM2021s egne regler eller arrangørernes anvisninger. Hvis du ikke overholder de givne regler, anvisninger eller love, som arrangørerne kan udelukke dig fra begivenheden, og din billet vil ikke blive refunderet.
Spørgsmål? Find os ved arrangørbunkeren!
Arrangørbunkeren på FORUM2021 vil være bemandet hver dag, så hvis du har et spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte nogen af de arrangører, der bemander den. De vil gøre deres ypperste for at hjælpe dig med din problemstilling!
Hvis du har spørgsmål før FORUM2021 løber af stablen, så skriv til tryg@forumbifrost.dk – så vil vi gøre vores bedste for at gribe jer!